Jan Kjærstad

Norge

tirsdag 14. april 2009 kl. 20:00 Dronningesalen

International Forfatterscene
 

Se et sammendrag af det bedste fra Jan Kjærstads besøg i Diamanten!

I samtale med  Isabella Miehe-Renard fortæller Kjærstad om den umulige historie, at formidle abstrakte tanker i konkrete fortællinger og inspirationen fra J.D. Salinger:

Se hele samtalen på DR's hjemmeside


 

"Jan Kjærstads tiende roman byr på mye av det som har gjort ham til en av de dyktigste og mest sentrale norske forfatterne de siste 25 åra. Jeg er brødrene Walker er en smart metaroman, spekket med referanser til populærkultur, høykultur, historie og den samfunnsmessige utviklingen i Norge fra tidlig på 80-tallet og fram til i dag.»

Sådan skrev den norske avis Adresseavisen om Jan Kjærstads seneste roman Jeg er brødrerne Walker.

Med udgangspunkt i romanen fortalte Kjærstad i samtale med Isabella Miehe-Renard om sit forfatterskab, hvorfor han skriver romaner og hvordan han arbejder som kunstner.

Jeg er brødrene Walker er en rørende og fabulerende roman, som handler om en ung mands krop, men mest om en ung mands fantasi.

Romanen består af 6 hæfter, som hovedpersonen Odd Marius skriver gennem sin barndom og ungdom og senere i sit voksenliv, hvor han må finde tilbage til ungdommens uendelige evner og styrker og tilbage til det, som er ubrugte muligheder i mennesket.

Jan Kjærstad er født i Oslo d. 6. marts 1953 og debuterede i 1980 med novellesamlingen Kloden drejer stille rundt. Han har siden udgivet adskillige anmelderroste og prisbelønnede romaner.

Kjærstads eksperimenterende sprogbrug har fascineret og fastholdt læserne gennem næsten 30 år og specielt trilogien om Jonas Wergeland, Forføreren (1993), Erobreren (1997) og Opdageren (2001) har fanget det danske publikum. Han modtog i 2001 Nordisk Råds Litteraturpris for sidstnævnte.

 

Tak til: