Liza Marklund

lørdag 15. november 2008 kl. 20:00
Foto: Annika Marklund
Foto: Annika Marklund

Dronningesalen

International Forfatterscene

Oplev et af svensk samtidslitteraturs største navne lige nu, Liza Marklund, på International Forfatterscene i Den Sorte Diamant.

Arrangementet vil tage afsæt i hendes seneste roman En plads i solen, som hun vil fortælle om i en samtale med Martin Breum kendt fra DR2’s Deadline og Udland. Romanen er den ottende i serien om Annika Bengtzon, der er nået ud til mere end 100 lande.

På den spanske Solkyst bliver en børnefamilie gasset ihjel under et indbrud i deres luksusvilla. Faren er en verdenskendt, svensk sportsstjerne, og kriminalreporteren Annika Bengtzon sendes til Marbella for at dække mordene og efterlader modstræbende sine to børn hos eksmanden Thomas. Under solen får Annika en hed affære og hvirvles ind i et livsfarligt spil om narko, penge og forbrydelse gennem generationer i Europas Costa del Crime.

I Diamantens Dronningesal vil samtalen mellem Liza Marklund og Martin Breum kredse om motiverne bag forfatterskabet: Hvorfor blev Liza Marklund forfatter? Hvorfor udspiller hendes historier sig næsten altid i spændingsfeltet mellem et hårdt kriminelt miljø og familielivet? Hvad mener hun selv om betegnelsen ”krimidronning”, som hun ofte har fået hæftet på sig?
 

OPLÆSNING: Beate Bille
Beate Bille

Skuespilleren Beate Bille læser op af En plads i solen

 
Standard  60 kr.
Studerende 30 kr.
Medlem Gratis
 

Billetter på BILLETnet og i Diamantens reception

Restaurant søren k. serverer et glas vin for publikum efter arrangementet

Arrangementet er skabt i samarbejde med Rosinante og BogForum.

Fribilletter til arrangementet kan afhentes på stand 23, på BogForum, fredag og lørdag.

Bemærk, begrænset antal pladser!

Tak til: