Kristín Marja Baldursdóttir - kunsten eller kærligheden?

onsdag 12. november 2008 kl. 20:00


 

Dronningesalen

International forfatterscene

”En elektrisk ladning mellem afgørende kvindevalg - kunsten eller kærligheden, manden, barnet, pligten, friheden. Konflikterne er basale og fulde af konsekvens. Vi er i sagaernes land", sådan skriver Weekendavisens anmelder Liselotte Weimer om Baldursdóttirs roman Karitas - uden titel fra 2007. 

Oplev den islandske forfatter Kristín Marja Baldursdóttir på International Forfatterscene i samtale med Erik Skyum Nielsen. Det kommer til at handle om det svære valg mellem kunsten eller kærligheden med udgangspunkt i hendes gribende beretning om kvinden Karitas' liv som kunstner. En historie, som bl.a. handler om kvindernes bidrag til udviklingen af Island som moderne velfærdssamfund og et af de rigeste lande i Europa.

I forbindelse med Baldursdóttirs besøg i Danmark udkommer opfølgeren, hvor krøniken om 1900-tallets stærke kvinder føres op til nutiden. Karitas, kaos på lærred handler om Karitas frigørelse, om kærligheden, om at vende tilbage til familien og rejse bort fra den igen - og tilbage til alt det, hun for længst har gjort op med, nu med kunstnerisk succes i bagagen og endelig langt om længe modet og styrken til på sin livsaften at genoptage samlivet med sin elskede Sigmar.

Fakta om Kristín Marja Baldursdóttir
Født 1949, er journalist og forfatter, bosat i Reykjavik. Karitas - uden titel var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2006. På dansk er også udkommet romanen Mågelatter i 2001 - filmatiseret (og vist i Danmark)


OPLÆSNING: Cecilia Zwick Nash


Skuespilleren Cecilia Zwick Nash læser op af Baldursdóttirs nye roman Karitas, kaos på lærred

(foto:Per Morten Abrahamsen)
 
Standard 60 kr.
Studerende 30 kr.
Medlem Gratis

 

Restaurant søren k. serverer et glas vin for publikum efter arrangementet

Billetter på BILLETnet og i Diamantens reception

Arrangementet foregår på dansk

Arrangeret i samarbejde med Gyldendal

Tak til: