Alaa al-Aswany

mandag 22. september 2008 kl. 20:00


 

 

Dronningesalen

International Forfatterscene

Yacoubians Hus er en roman, som ingen elsker af romaner ville kunne lægge fra sig uden at elske romaner endnu højere”
Sådan skrev Politikens anmelder om Alaa al-Aswanys bog - som er en af de mest læste i mellemøsten overhovedet. Aswany er intet mindre end et fænomen i moderne arabisk litteratur – han er ganske enkelt den mest succesfulde forfatter nogensinde. En succes der måske kan forklares med, at han tør bryde tabuer og konsekvent behandler nogle af de store no-go områder i arabisk kultur: politik, religion og sex.
Yacoubians Hus har ikke kun tryllebundet den arabiske verden, men har gået sin sejrsgang verden over og har alene i Danmark solgt over 50.000 eksemplarer. En succes som Aswany tager meget alvorligt. I den engelske avis The Guardian, er han blevet citeret for at have sagt:

”Som arabisk forfatter, der lever i et arabisk land, har vi pligt til at kæmpe for demokrati. Diktatur er hovedproblemet i den arabiske verden, og jeg kan ikke komme i tanke om en eneste forfatter, som ikke bekymrer sig om, hvad der sker i vedkommendes eget land. Som en forfatter, der er oversat til 21 ikke arabiske sprog og som har læsere over alt i verden, føler jeg et stort ansvar”

Nu kommer det egyptiske verdensnavn til International Forfatterscene i Den Sorte Diamant i en samtale med Jakob Skovgaard Petersen, hvor Aswany dels vil fortælle om sin sprudlende bestsellerroman, men også om sin nyeste roman, som netop udkommer på dansk på selve dagen.

 

INTERVIEW: Jakob Skovgaard-Petersen

Islam-ekspert og tidligere direktør for Det dansk-egyptiske dialoginstitut i Cairo Jakob Skovgaard-Petersen interviewer Alaa al-Aswany

OPLÆSNING: Morten Kirskov

Skuespilleren Morten Kirkskov læser op af Yacoubians Hus

(foto: Thomas Brolyng)
 
Standard  60 kr.
Studerende 30 kr.
Medlem Gratis

KØB BILLET ONLINE

Restaurant søren k. serverer et glas vin for publikum efter arrangementet

Billetter på BILLETnet og i Diamantens reception

Arrangementet foregår på engelsk

Arrangementet er skabt i samarbejde med forlaget HR FERDINAND.

Tak til: