Photobook Club #3 Reading a photobook

Lancering, oplæg og pop-up udstilling

torsdag 17. september 2020 kl. 16:00 Panoramasalen i Den Sorte Diamant
Til arrangementet kan et udvalg af fotobøger bladres i.
Til arrangementet kan et udvalg af fotobøger bladres i.

Photobook Week Aarhus afholdes i år fra 1.-4. oktober. og programmet lanceres her i København af leder af Galleri Image, Beate Cegielska.

Hun ledsages af Moritz Neumüller, Ph.D. (født 1972, Østrig), der er chefkurator for Photobook Week Aarhus og ekspert i fotobøger.

Neumüller giver en talk om sit arbejde med den store internationale udstilling Photobook Phenomenon, og vi viser en lille pop up udstilling med fotobøger, man - selvfølgelig - må bladre i

Arrangementet er del af serien Photo Book Club, hvor Det Kgl. Bibliotek med udgangspunkt i Den National Fotosamling tager fat på fotobogen som medie.

Program

Velkomst

Photo Book Week Aarhus 2020 introduceres

Moritz Neumüller: At læse en fotobog
Mulighederne for selv at udgive bøger og fanzines har forandret både udgivelsesindustri og kunstverdenen. Begejstringen for det trykte objekt er vendt tilbage, selvom vi for længst er gået ind i den digitale tidsalder. Mange kunstnere har opdaget, at bog-formatet ikke blot er god måde at præsentere deres arbejde på, det er også perfekt til at udforske og eksperimentere kreativt. Samtidig er der en voksende interesse for at omfortolke fotohistorien med fotobogen og det trykte fotografi som prisme. Denne talk giver eksempler på, hvordan man kan udstille fotobøger på forskellige måder med digitale løsninger, der rækker udover "Snehvide-modellen", hvor man kun får lov at se et ophøjet, men dødt objekt i en glaskiste.

Pop-up udstilling: Vi bladrer og mingler
Et udvalg af fotobøger er lagt frem til gennemsyn. Vi overholder naturligvis de nødvendige forholdsregler ift. smitterisiko på grund af Covid19.


Photobook Week Aarhus
Photobook Week Aarhus (PWA) blev etableret i 2014 af kunsthallen Galleri Image i samarbejde med Arkitektskolen Aarhus. Som den første festival af sin art i Danmark, repræsenterer PWA en løbende undersøgelse af fotobogens udvikling, og lader offentligheden opleve og tage del i et essentielt område af kunstscenen på nært hold.

PWAlogokvadrat til web


Arrangementet afholdes i samarbejde mellem Photobook Week Aarhus og Det Kgl. Bibliotek, og er en del af bibliotekets fokus på fotobøger i serien Photobook Club.

Praktisk info:
Det Kgl. Bibliotek følger nøje med i myndighedernes anbefalinger ang. tiltag mod spredning af COVID-19. Tryk her for at læse mere om, hvad du kan forvente som gæst i Den Sorte Diamant.

✉ Skriv dig op til at modtage Diamantens kulturnyhedsbreve her ✉