TO OG TO med Jomi Massage og Anne Lise Marstrand-Jørgensen

I serien TO OG TO, der handler om kunstneriske partnerskaber, mødes forfatteren og musikeren i en talk om samarbejdet bag deres kunstneriske samarbejde

tirsdag 19. november 2019 kl. 20:00 Blixen-salen
Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Jomi Massage og samtalepartner Matias Kryger (foto: Miriam Dalsgaard / Mads Nissen)
Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Jomi Massage og samtalepartner Matias Kryger (foto: Miriam Dalsgaard / Mads Nissen)

KØB BILLET

   
Standard   90 kr.
Diamantklub   70 kr.
Studerende   60 kr.


Få rabat på billetten som medlem af Diamantklubben - Læs mere og meld dig ind med det samme

Tilbage i 2003 blev sangerinden og sangskriveren Jomi Massage og forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensen sat sammen af den århusianske Lyd + Litteratur-festival. Det blev startskuddet til et kunstnerisk partnerskab, der har resulteret i flere forskellige udgivelser, hvor Marstrand-Jørgensen og Jomi Massage har sammenblandet deres forskellige kunstneriske sfærer. På scenen i Blixen-salen vil de tale om det kunstneriske samarbejde.

Sangerinde og sangskriver Jomi Massage er kunstnernavnet på musiker Signe Høirup Wille-Jørgensen. Hun har tidligere været en del af bandet Murmur og er fortsat en fjerdel af indierock–bandet Speaker Bite Me. I 2004 udgave hun som Jomi Massage sit første album Aloud og har siden udgivet fem albums, hvoraf albummet Dråbers logik er lavet i samarbejde med Anne Lise Marstrand-Jørgensen.

Anne Lise Marstand-Jørgensen er cand.mag. i litteraturvidenskab og forfatter. Hun debuterede i 1998 med digtsamlingen Vandring uden ophør og har siden udgivet både prosa og lyrik. I 2009 modtog hun Weekendavisens Litteraturpris for romanen Hildegaard og i 2017 Politikens Litteraturpris for romanen Sorgens grundstof. Marstrand-Jørgensen skriver om universelle emner som kærlighed, død, fødsel og forholdet mellem mennesker ofte influeret af naturvidenskabens univers.

Samtalepartner for Ravn og Wiedemann i Blixen-salen vil være kunstskribent Mathias Kryger. Han er kunstanmelder på dagbladet Politiken, har kurateret flere store udstillinger på blandt andet Kunsthal Charlottenborg og var tidligere på året vært på tv-programserien Makværk eller Mesterværk på DRK.

Arrangementet er del af serien TO OG TO, der handler om kunstneriske partnerskaber og er blevet til i forbindelse med udstillingen Cirkelbryder på Det Kgl. Bibliotek.

✉ Skriv dig op til at modtage Diamantens kulturnyhedsbreve her ✉