LIVESTREAM KONCERT med Trio con Brio - Sjostakovitj og Haydn

Koncerten spilles uden publikum, og kan i stedet opleves på Det Kgl. Biblioteks digitale kanaler.

tirsdag 20. april 2021 kl. 17:00 Dronningesalen


Koncerten er ændret til en digital koncert, som kan følges via Det Kgl. Bibliotek - Den Sorte Diamants hjemmeside og Facebookside.
Koncerten gennemføres uden publikum på grund af de forlængede corona-restriktioner.
Billetkøbere til den oprindelige koncert får deres billetter refunderet via Billetlugen.

Vi ser yderligere frem til at byde Trio con Brio og publikum velkomne i Diamanten til Skt. Hans-koncert den 23. juni kl. 17. Læs mere her.

Livestreamet fyraftenskoncert

Oplev klassisk musik i verdensklasse hjemmefra, når Trio con Brio spiller Sjostakovitj og Haydn i Den Sorte Diamants koncertsal.

International trio i verdensklasse

Trio con Brio er en klavertrio i verdensklasse. De har vundet et hav af prestigefyldte priser for deres friske og tidssvarende tilgang til det klassiske repertoire. Bestående af det koreanskfødte søskendepar Soo-Kyung Hong og Soo-Jin Hong samt Jens Elvekjær har Trio con Brio fra deres base i København indtaget verdens koncertsale.

Trio con Brio har ofte gæstet Dronningesalen, og skyder denne eftermiddag en ny serie af koncerter i gang. Serien byder de kommende sæsoner bl.a. på Henchel Kvartetten, Kind of Cyan og Trio Vitruvi.

Store komponisters hyldestværker

Denne fyraften spiller Trio con Brio to store komponisters hyldester til venner og forbilleder. Anden Verdenskrig var i sit sidste stadie, da Sjostakovitj begyndte at komponere sin anden klavertrio. Efter at have færdiggjort første sats, døde hans tætteste ven, Ivan Sollertinsky, i en alder af 41 år, uger efter belejringen Leningrad ophørte. Knust over tabet, dedikerede Sjostakovitj værket til Sollertinsky. Haydn var ikke fuld af sorg, men tværtimod svært imponeret, da han dedikerede aftenens anden klavertrio til den virtuose pianist Therese Jansen. Disse værker opfører trioen til denne fyraftenskoncert, som alle med en internetforbindelse kan opleve alle andre steder end Dronningesalen.

Program
Dmitrij Sjostakovitj (1906-1975): Klavertrio nr. 2 i e-mol op. 67
Joseph Haydn: Klavertrio nr. 44

Koncerten varer ca. 1 time og kan opleves gratis som livestream.

Se med via Den Sorte Diamants hjemmeside her
Se med via Den Sorte Diamants Facebookside her


✉ Skriv dig op til at modtage Diamantens kulturnyhedsbreve her ✉