Samtidsværker med glød og vildskab med Jack Quartet

Det enestående newyorker-ensemble er af The New York Times blevet beskrevet som den vigtigste kvartet i USA. Nu i Den Sorte Diamant med nyt prisvindende værk

tirsdag 15. september 2020 kl. 20:00 Dronningesalen
Jack Quartet. Foto: Beowulf Sheehan
Jack Quartet. Foto: Beowulf Sheehan

ENDNU IKKE FORSALG

   
Standard  200 kr.
Diamantklub  125 kr.
Studerende   90 kr.

Få rabat på billetten som medlem af Diamantklubben - Læs mere og meld dig ind med det samme

Jack Quartet er et af tidens mest anerkendte og respekterede ensembler. Dette skyldes bl.a., at kvartetten med et urokkeligt engagement har opført mange helt nye værker og givet stemme til mindre kendte komponister. At kvartetten ofte indgår i tætte samarbejder med nogle af de mest nytænkende komponister, resulterer i en radikal og moderne form for musik med respekt for det tekniske, musikalske og følelsesmæssige i arbejdet med værkerne.
Den enestående, New York-baserede kvartet opfører moderne samtidsværker med et vildskab og et engagement, der ikke efterlader nogen tvivl: De er superheltene i morgendagens klassiske musik! 

Kvartetten, der tidligere har arbejdet med kunstnere som Julia Wolfe, Helmut Lachenmann og Philip Glass m.fl., spiller denne aften værket divisio spiralis (2019), som er skrevet til Jack Quartet af den amerikanske komponist Catherine Lamb, der i 2020 modtager Ernst von Siemens Musikpris.

Koncerten varer 1 time og 30 minutter. Der er ingen pause under koncerten.

Tilkøb vinsmagning kl. 19 i Salonen. 145 kroner. 

✉ Skriv dig op til at modtage Diamantens kulturnyhedsbreve her ✉