Det Kreative bibliotek - Byg dit eget astronomiske instrument

Tegn, mal og byg dit eget kunstværk inspireret af skattene i Det Kgl. Bibliotek

lørdag 5. september 2020 kl. 10:00 -15:00 Galejsalen


Vi fortsætter succesen! I dette efterår kan du igen tage dine søskende, venner og voksne med til workshops i Den Sorte Diamant. Kom og lav jeres eget kunstværk i vores kreative værksted sammen med billedkunstner Ann Louise Andersen. Vi har været i bibliotekets arkiver og fundet flotte og fascinerende gamle bøger frem, som vi bliver inspireret af og arbejder ud fra. Alle workshops er drop in-arrangementer, og det tager ca. 30 minutter at deltage, men bliv gerne længere. Så gør din indre kunster klar og kom forbi.

Denne gang kan du lave dit eget astronomiske instrument!

I bibliotekets arkiver findes nogle helt særlige bøger af den verdenskendte astronom Tycho Brahe. Han brugte rigtig meget tid på at kigge på stjernehimlen og udvikle astronomiske instrumenter.  Til denne workshop vil vi studere billeder af Tycho Brahes flotte instrumenter, så du kan bygge dit eget seje og skøre instrument.

Med bjerge af forskellige pasta- og spaghettityper og limpistol skaber vi vores egne instrumenter inspireret af Tycho Brahes skitser.

Arrangementet er for børn og deres voksne og er gratis.

✉ Skriv dig op til at modtage Diamantens kulturnyhedsbreve her ✉