Det Kreative Bibliotek - Lav dit eget kunstværk med muslinger

Tegn, mal og byg dit eget kunstværk inspireret af skattene i Det Kgl. Bibliotek

lørdag 13. juni 2020 kl. 10:00 -15:00 Galejsalen


Vi fortsætter succesen! I dette forår kan du igen tage dine søskende, venner og voksne med til workshops i Den Sorte Diamant. Kom og lav jeres eget kunstværk i vores kreative værksted sammen med billedkunstner Ann Louise Andersen. Vi har været i bibliotekets arkiver og fundet flotte og fascinerende gamle bøger frem, som vi bliver inspireret af og arbejder ud fra. Alle workshops er drop in-arrangementer, og det tager ca. 30 minutter at deltage, men bliv gerne længere. Gør din indre kunster klar og kom forbi.

Denne gang kan du lave dit eget kunstværk med muslinger!

På Det Kgl. Bibliotek findes en bog kaldet Muslingebogen. Det er et 300 år gammelt pragtværk med smukke illustrationer af muslinger og konkylier, og ved denne workshop kan du lave dit eget kunstværk med muslinger. Inspireret af Muslingebogens plancher skaber vi de fineste collager med motiver af muslinger.   

Vi klipper billeder af muslingeskaller ud, som vi derefter skaber smukke mandala-inspirerede collager af.

Arrangementet er for børn og deres voksne og er gratis.

✉ Skriv dig op til at modtage Diamantens kulturnyhedsbreve her ✉