Det Kreative Bibliotek - Derhjemme: Lav en fugl af en toiletrulle

Er I begyndt at mangle idéer til, hvad I skal lave derhjemme? Vi har lavet en hjemmeudgave af Det Kreative Bibliotek, hvor I kan lave en kreativ workshop hjemme ved køkkenbordet.

 

Som altid handler Det Kreative Bibliotek om, at man laver kreative kunstværker inspireret af skattene i Det Kgl. Bibliotek. I hjemmeudgaven skal I dog kun bruge ting og materialer, som I allerede har i huset eller som kan købes i dagligvarebutikker.

Denne gang ser vi nærmere på de flotte fugle fra kæmpe-værket Birds of America. Vidste du, at denne bog er næsten 1 meter høj? Inspireret af de smukke fugle kan du bygge din egen fugl af en toiletrulle. Prøv at se nærmere på billederne. Måske kan du blive inspireret til hvilke farver eller fjer din egen fugl skal have. Måske skal det være en påskekylling?

Fugle:

 

Det skal I bruge: 

-       En toiletrulle

-       Papir, avispapir, gavepapir, servietter eller andet I kan klister rundt om toiletrullen.

-       Limstift eller anden lim

-       Tuscher, farveblyanter og andre tegneredskaber

 

Sådan gør I:

-       Klip papir til, så det kan rulles rundt om toiletrullen. Lim papiret fast på toiletrullen

-       Tegn øjne og næb til fuglen.

-       Udklip to firkanter og fold dem som vinger.

-       Lim øjne, næb og vinger på toiletrullen.

billedetekst som læses af skærmlæser
billedetekst som læses af skærmlæser1
billedetekst som læses af skærmlæser4
billedetekst som læses af skærmlæser
billedetekst som læses af skærmlæser6
billedetekst som læses af skærmlæser5
billedetekst som læses af skærmlæser7

 






Del jeres kunstværker:

Vi vil meget gerne se jeres kunstværker. Hvis I vil dele dem med os og andre, så tag et billede af dem og post dem på Instagram med hashtagget #detkreativebibliotek #detkglbibliotek