Børnebreve: Skriv nissepost og juleønsker

Send post til Julemanden, et julekort til bedstemor, eller måske et juleønske om fred i verden? Skriv eller tegn de flotteste julebreve, med fjerpen, blæk og laksegl - præcis som i gamle dage.

lørdag 5. december 2020 kl. 10:00 -16:00 Galejsalen

Praktisk info: Gratis drop-in-arrangement.

Grundet Covid 19-restriktioner, kan der forekomme ventetid før I kan komme til v. værkstedet - ventetiden kan bruges i cafeen eller på opdagelse i bygningen.

Det Kgl. Bibliotek følger nøje med i myndighedernes anbefalinger ang. tiltag mod spredning af COVID-19. Tryk her for at læse mere om, hvad du kan forvente som gæst i Den Sorte Diamant.

Vi har fundet op til 100 år gamle legetøjskataloger frem fra arkivet, hvor du kan se hvad dine forældre, bedsteforældre, oldeforældre, eller tipoldeforældre ønskede sig til jul.

Tag hele familien med til juleværksted, og kom i julestemning i historiske Galejsalen, Chr. 4's gamle krigshavn, der nu rummer aktiviteter for børn og familie.

Arrangementet er for børn og deres voksne og er gratis.

✉ Skriv dig op til at modtage Diamantens kulturnyhedsbreve her ✉

Galejsalen. Laura Stamer
Galejsalen. Foto: Laura Stamer